Dansk Siameser og Orientaler Ring er tilknyttet paraplyorganisationen Felis Danica. FD er den danske sammenslutning af racekatteklubber, som er medlem af den internationale hovedorganisation Federation International Féline (FIFe). FDs danske hovedklubber består af JYRAK, DARAK og Racekatten.

Dansk Siameser og Orientaler Ring henvender sig til alle såvel opdrættere, udstillere som kælekatteejere, der deler glæde og fascination over de orientalske søskenderacer.
Dansk Siameser & Orientaler Ring består af en stor gruppe seriøse opdrættere, der igennem årtier har opdrættet smukke, sunde og racetypiske katte. Dette er sket igennem samarbejde mellem opdrætterne, med andre klubber og dyrlæger, såvel nationalt som internationalt. Desuden består vi af en endnu større gruppe helt almindelige og ualmindelige mennesker, der deler deres liv med orientalske katte.
Dansk Siameser & Orientaler Ring udgiver 3 gange årligt et medlemsblad, der med stor alsidighed, seriøsitet, humor tilgodeser såvel opdrættere, udstillere som kælekatteejere. Vi afholder medlemsmøder både lokalt og online, og vi bistår gerne hinanden med vejledning og sparring i forbindelse med opdræt, udstillinger og de daglige udfordringer og dejlige oplevelser.
Dansk Siameser & Orientaler Ring giver dig mulighed for gratis at annoncere killinger og voksne katte. Hjemmesiden ajourføres løbende og listen bringes i medlemsbladet, på katteudstillinger og på kattefremvisninger rundt i landet. Din fertile hankat kan gratis registreres her på siden, og én gang årligt bringes hankattelisten i vores medlemsblad. Du kan deltage i konkurrencen om årets TOPkatte og Årets opdræt.
Opdrættere kan give killingekøbere, der endnu ikke har været medlem, et års medlemskab til ½ pris.
Scala of Lancarrow

DSO har en lukket Facebookgruppe, der kræver medlemskab af klubben. 

Derudover har vi en Facebook side, der er åben for alle. Her har du mulighed for at komme i kontakt med ligesindede og få en god og konstruktiv debat om de ting, der måtte røre sig specielt inden for vores racer.
Siden finder du her: Dansk Siameser Og Orientaler Ring