Dansk Siameser og Orientaler Ring er en specialklub under den danske paraplyorganisation Felis Danica, der repræsenterer Danmark i den internationale hovedorganisation: Fédération Internationale Feline (FIFe). 

Det betyder at et flertal af klubbens bestyrelse, herunder formanden, skal være medlem af en af Felis Danicas tre hovedklubber: DARAK, JYRAK & Racekatten. Øvrige bestyrelsemedlemmer skal ligeledes være medlem af en af disse hovedklubber såfremt de opdrætter.

Klubbens øvrige medlemmer behøver således ikke at være medlem af en hovedklub, men vi formidler kun katte for medlemmer, der stambogsfører deres killinger i en af de fire internationale hovedorganisationer: FIFe, TICA, WCF & CFA.

Killingerne må ifølge dansk lovgivningen flytte hjemmefra, når de er fyldt 12 uger, men under Felis Danica er denne grænse nu hævet til 14 uge da det efter nyeste viden er bedre for bl.a. killingernes immunforsvar og deres langsigtede udvikling.  Med katten følger som minimum en stamtavle, vaccinationspapirer, en pasningsvejledning og en salgskontrakt.

Køber du en killing eller en voksen kat fra en af vores opdrættere, kan du blive medlem af DSO for 100,- kr. 

Vil du vide mere om de orientalske racer, kan de anbefales at læse bogen ”Orientalske katte” samt vores brochure, så du finder ud af, om det er katten for dig. Klubbens opdrættere svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål i forbindelse med et evt. køb, samt informerer om priser og eventuelle betingelser.

Da vi ikke er helt færdige med den nye hjemmeside, vil vi midlertidigt henvise til siden Før købet fra vores gamle hjemmeside.

Held og lykke med dit kommende familiemedlem

Siameser kuld
FIFe logoFelis Danica